SIOE Danmark

Racism is the lowest form of human stupidity, but Islamophobia is the height of common sense

Archive for the ‘Danmark’ Category

Muslimer og AFA i alliance for at destabilisere samfundet.

Posted by sioedanmark på februar 17, 2008

Den sidste uges optøjer, hærværk, afbrændinger og vold  i de danske byer er blevet begået af muslimer.

Undskyldningen i første omgang var, at de mente, at det danske politi er racistisk, fordi de har foretaget undersøgelser af visse personer i det muslimske kriminelle miljø på Nørrebro. Her foregår nemlig meget af den enorme hashhandel i København.

Siden gik undskyldningerne over til at optøjerne var p.g.r.a genoptrykningen af muhammedtagningerne. Et genoptryk der i al sin uskyldighed var en støtte til en af tegnerne, Kurt Westergaard, der skulle have været dræbt, stod det til 3 islamister. Dette blev heldigvis afværget i sidste øjeblik.

Men selvom disse vanvittige jihadiste prøver at bilde os ind, at det er danskernes egen skyld at optøjerne er brudt ud, er koran- og shariakyndige danskere udmærket klar over, at optøjerne er et udtryk for islamisk jihad. Jihad er ikke blot et privat anliggende hos den enkelte muslim som ihærdige imamer forsøger at bilde danskerne ind. Jihad er et påbud om også fysisk at agitere og aktionere for et islamisk herredømme. Feks v.h.a. gadebanders hærgen, ildspåsættelser og vold mod værtslandets politi og brandvæsen.
Dette er set utallige gange før i historien og er et dagligt skue overalt i verden hvor islam vinder indpas.

Det er ikke bare et forslag til hvordan man overvinder et andet land, nej det er et påbud fra profeten. Viser man ikke at man udadtil er parat til at dø for at islam overtager magten, kommer man simpelthen ikke op til Allah, men må brænde op i helvede.

De autonomes hær, også kaldet AFA, har længe været fjendske overfor alt der er dansk og danskere der kan lide sit land i al almindelighed. Er man en betjent der passer sit arbejde i de kriminelle miljøer, er man pr. defination en racistbetjent i deres terminologi. I det hele taget er alle der stemmer til højre for Enhedslisten i AFAs øjne racister eller sågar nazister.

AFA var også dem der var med, da ungdomshus-urolighederne brød ud sidste år. Her sås den samme taktik som muslimerne bruger nu, hærværk, afbrændinger, brosten mod politiet osv.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at de to udemokratiske, totalitære, menneske- og samfundsfjendske grupperinger nu har fundet sammen i en fælles front mod det danske samfund. Parolen lyder at man skal stå op imod det racistiske Danmark, og det gør man blandt andet ved at overfalde de racistiske betjente med sten og flasker.

Al den hærgen er dybest set ikke for at få opmærksomhed eller opnå noget specifikt. Nej formålet med hele øvelsen er simpelthen på linie med de muslimske fundamentalister at destabilisere det samfund de hader så dybt. Det er et ønske om den dybeste destruktion og ødelæggelse af det der er blevet bygget op i generationer. Først når det totale kaos og anarki er opnået, er de autonome tilfredse.

Jihadisterne derimod er først tilfredse når den islamiske stat er indført, men det fatter de autonome ikke i deres hadrus mod alt hvad der er dansk. De agerer blot som nyttige idioter for muslimernes hellige krig.

Posted in Danmark | 3 Comments »

Hizb-ut-tahrirs demonstration for et kalifat i Danmark

Posted by sioedanmark på februar 16, 2008

Det var ikke kun en demonstration imod muhammedtegningerne, men i lige så høj grad en demonstration for at Danmark bliver lavet om til en fundamentalistisk islamisk stat, da Hizb-ut-tahrir gik på gaden fredag i København. 
Mindst 1500 muslimske fundamentalister gjaldede de velkendte slagord der gav genlyd i Københavns gader, se og hør videoen.

“En stat der regerer med sværd og ikke med ord. En stat der viser prisen for at fornærme profeten.” var et af budskaberne i talen fra organisationens formand Abdullatif .

Det er nødvendigt at omdanne Danmark til et islamisk kalifat for at forhindre bevidste krænkelser af islam, var et andet af budskaberne.

Dette er Danmark anno 2008:

Posted in Danmark | Leave a Comment »

Kurt Westergaard og ytringsfriheden skulle dræbes

Posted by sioedanmark på februar 13, 2008

Tirsdag morgen d. 12. feb. slog politiet til mod både udenlandske og herboende muslimer der havde planlagt at slå Kurt Westergaard, tegner ansat af J.P., ihjel. Politiet havde i flere måneder overvåget gruppen af muslimer, men nu turde politiet ikke vente længere med at slå til, da der var beviser på at mordet snart skulle eksekveres.

Dette ville jo ikke være et mord på Kurt Westergaard alene, men også et attentat på den danske ytringsfrihed. Den danske ytringsfrihed som lider af selvcensur efter muhammedkrisen.

Derfor var det befriende mandag aften kl. 23.40 på DR1 at se en rigtig ucensureret udseendelse om muhammedkrisen, (De forbandede tegninger – Why democracy). Der var bl.a. et interview med Kurt Westergaard, der udtalte at han ikke var bange for at dø, han var alligevel nået en alder hvor det ikke betød så meget. Men han var oprigtigt forarget over, at nogle kræfter vil øve censur over hvad man må tænke, tegne og tale. Han var ikke enig med statsministeren der havde udtalt at ytringsfriheden nu havde det enddu bedre efter krisen, fordi danskerne og den danske presse virkelig skønnede på den nu og ikke tog den for givet. Tværtimod mente Kurt Westergaard at den i det stille havde lidt et knæk. Man kan jo spørge sig selv om hvem der egentligt vandt i denne sag, sagde han.

Et eksempel på den skjulte undertrykkelse af ytringsfriheden var en afvisning fra J.P. af en tegning han havde lavet af en muslimsk kvinde i sort heldækkende klædedragt der var gravid med en bombe. Først havde J.P. tegningen til diskussion på redaktionen, men afgørelsen tilsidst var, at nu havde man ligesom udtrykt det man ville gennem muhammedtegningerne. Der var ingen grund til at fortsætte.

Jo, Kurt Westergaard ved hvad han snakker om. Der bliver øvet selvcensur i den danske presse og lad os se om det ikke fortsætter efter afsløringen af disse konkrete mordplaner mod den frihedselskende bladtegner.

Vi hylder Kurt Westergaard, han er en ægte sand dansk helt!

Posted in Danmark | 2 Comments »

Mindehøjtidelighed for Theo van Gogh fredag d. 2. nov.

Posted by sioedanmark på november 4, 2007

Den hollandske ambassade i København var rammen om en mindehøjtidelighed for Theo van Gogh på hans dødsdag d. 2. nov. Et minde for en af de største fortalere for ytringsfriheden.

Den ytringsfrihed som de fleste af os tager for givet, men som Theo van Gogh betalte med sit liv for at bruge!.. ..da en fej islamist slagtede ham på åben gade i Amsterdam i 2004.

Vi vil minde Theo van Gogh for hans evne som menneske og for hans ligefremme væsen. En fortaler for kvinder og mænds lighed og lighed for loven og hans frejdige brug af en af de vigtigste indikatorer på at mennesker lever i frihed: ytringsfriheden.

Folk fra Jylland, Fyn og Sjælland mindedes Theo van Gogh.

Posted in Danmark | Leave a Comment »

Opdatering på demonstrationen i København: DRABSFORSØG PÅ SIOE/SIAD LEDER OG MEDLEMMER

Posted by sioedanmark på oktober 25, 2007

Fra www.siad.dk :

Vi kommer først med en detaljeret artikel nu fra SIAD fordi vi har skullet komme til hægterne og fordi der har været masser af ting at ordne. Vi takker for den megen støtte og alle de henvendelser folk har rettet til os.

 

En af de sårede køres bort

Hændelsesforløb: Anders Gravers (SIOE og SIAD) og to andre SIAD medlemmer kører i en varevogn med plads til 3 og følger efter sikkerhedsbilen foran hvor der er 3 personer, deriblandt et ældre SIAD medlem. 

Vi når hen til en parkeringskælder og følger efter bilen ned. Der er meget lavt i nedkørslen så vi kører forsigtigt da vi ikke er sikre på om bilens tag vil støde på. Vejen ned i kælderen er opdelt med metalstolper i midten. Da vi endelig kommer ned bliver vi dirigeret langs med stolperne og helt frem til en betonpille. 2 – 5 sekunder efter lyder et brag og forruden bliver forsøgt smadret med en jernstang af to autonom-udseende personer ovre ved passagersiden. Herefter bliver begge sideruder smadret af yderligere 4 maskerede personer, 2 på hver side og der bliver råbt “træk ham ud, træk ham ud!!. Der bliver nu kylet en fyldt sodavandsflaske (viser det sig senere) ind gennem højre vindue som rammer kvinden i midten af bilen i baghovedet. (foto)

Samtidig bliver der hamret løs med jernstænger på Anders Gravers i førersædet og et SIAD medlem på passagersædet længst til højre. De to afværgrer sig så godt de kan, men bliver tildelt adskillige slag. Det lykkes Anders Gravers at læne sig over mod midten og sparke en af de maskerede i hovedet da han læner sig ind for at låse døren op indefra. Det giver Anders chancen for at springe ud med sin ildslukker i hånden og knalde den første han ser et slag på hans venstre arm.

Her bliver der foruden slag med jernstænger også stukket med kniv, viser det sig senere, for der er et tydeligt stikmærke i Anders Gravers’ skjorte. Det der redder ham er hans stiksikre vest hvor der er et tydeligt snit i de yderste stoflag. Havde han ikke haft den på havde kniven ramt ind i lever og tarmregion hvilket havde været fatalt. Anders bevæger sig derefter rundt om bilen fordi han hører skrig og ser et SIAD medlem ligge på jorden med 4-5 maskerede personer over sig som hamrer løs på hans hoved med jernstænger. I det samme bliver der råbt: Løb, Løb!! Og alle maskerede personer forsvinder op ad nedkørslen til kælderen som dug for solen. Og i det samme ruller jerngitteret ned, mærkværdigvis nok, da det er indstillet til at gå op og ned efter 30 sekunder. Et afsluttet telefonopkald i bilen på vej ned i kælderen og et påbegyndt mobilopkald lige efter overfaldet afslører at episoden har taget rundt regnet 5 min. 

Et ældre medlem af SIAD (foto) ligger livløs på kældergulvet og får sig rejst op. Blodet strømmer ud af hovedet på hende. Hun sad i sikkerhedsbilen da overfaldet på varevognen begyndte og løber ud af bilen da der bliver råbt UD UD! af føreren af bilen. Føreren kører derefter væk med bilen. 

Kvinden løber i en vilkårlig retning og bliver indhentet af to autonome som hamrer en jernstang i hovedet af hende. Hun falder ned og bliver liggende helt stille og fornemmer at de står stille et øjeblik over hende for at være sikre på at hun er færdig. Derefter løber de væk, formodentlig hen til SIAD medlemmet på gulvet hvor de formentligt deltager i at slå løs på ham (foto øverst). Her bliver der også stukket med kniv da det senere viser sig et snit i medlemmets jakke. Heldigvis havde han også sikkerhedsvest på. Under overfaldet bliver der forsøgt ringet til politiet af kvinden i midten af varevognen. Opkaldstonen lyder i lang tid, så bliver den taget og efter der er afgivet besked bliver der henvist til politiet. Da politiet tager telefonen kan de ikke høre noget fordi signalet er dårligt p.gr.a at vi befinder os så langt nede i en kælder. En vicevært kommer til stede efter overfaldet og får alarmeret politi og ambulancer. Det mandlige SIAD medlem er slemt tilredt og er ved at miste bevidstheden, men kommer ned at ligge og bliver behandlet som den første af falckfolkene. Alle er udskrevet igen.

Posted in Danmark | 1 Comment »

Saudi Arabisk menneskerettigheds-kommision til Danmark for at belære danskerne om hvordan man behandler muslimer

Posted by sioedanmark på oktober 11, 2007

Vejskilt i Saudi Arabien. Ren Parodi.

 

Saudiarabien beklager sig over, at muslimer ikke frit kan praktisere deres tro i Europa
“HRC vil tage fat på muslimske rettighedsspørgsmål i Europa,” af Raid Qusti for Arab News:

RIYADH, 4. oktober 2007 – Saudiarabiens Menneskerettighedskommission (HRC) har tænkt sig at henstille til sine modparter i EU om at bede deres regeringer undlade at forbinde terrorisme med islam og ligeledes udstede regulativer til at beskytte muslimer mod fordomme og diskriminering på grund af deres tro.

I følge en kilde i HRC vil det regeringsstøttede rettighedsorgan også tage fat på forskellige menneskerettighedsspørgsmål i Europa: når muslimer bliver udsat for urimelig afhøring, behandlet respektløst, mishandles fysisk eller psykisk eller ikke tillades frit at udøve deres tro, som når muslimske piger for eksempel bliver forhindret i at bære hijab (hovedtildækning) i visse skoler.

Punkterne ventes at blive behandlet i forbindelse med HRC’s officielle deltagelse i ’Den Anden Arabisk-Europæiske Dialog om Menneskerettigheder og Terrorisme’, der vil finde sted i København fra 21. til 23. oktober.

“Dialogen er væsentlig, fordi den bliver afholdt I Danmark, hvor kontroversen begyndte I forbindelse med Profet Muhammad-tegningerne”, sagde en kilde til Arab News.

Oversat fra: http://www.jihadwatch.org/archives/018377.php

SIOE Danmark vil sørge for at dette besøg ikke går upåagtet hen.

Posted in Danmark | Leave a Comment »